Kommende arrangementer

 

 

 

Lørdag d. 27. januar kl. 16.00: Koncert med Blæst&Bue

Henrik Olafsson: kontrabas, Jakob Draminsky: melodion og FX.

Blæst&Bue udforsker de klanglige landskaber omkring Olafssons akustiske kontrabas og Draminskys forstærkede melodion og samler to erfarne musikeres inspirationer fra en bred palet af genre og rum.

 

Duoens primært improviserede musik bevæger sig i et grænseland mellem ny kompositionsmusik og europæisk improvisationsmusik tilsat et strejf af universel spiritualitet og mindfulness, hvori vejrtrækningens puls og buestrøgets bølgende rytme skaber ramme for et minimalistisk, klangligt og melodisk nærværende nu – både i studiet og på scenen.
Olafsson (f.1954) er vokset op med beatmusikken og en guitar og uddannede sig senere som klassisk kontrabassist. Han har i løbet af sin lange karriere sideløbende med sit orkesterarbejde også komponeret til forskellige sammenhænge bl.a. Cafeteatret, Det Kgl. Teater, Bådteatret og Acoustic Lines. Af orkestre og musikalske samarbejder kan nævnes: Promenadeorkestret (Tivoli), DR Symfoniorkester, DR Underholdningsorkester, Ålborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Swing Jørgens Rockband, Valby Jazzværk, Sergio Marini, Jean-Yves Tourbin, Adam Ørvad, Jesper Lützhøft, Niels Thybo, Finn Olafsson, Det Danske Teater, Gladsaxe Teater, Østre Gasværk Teater, Nørrebro Teater og Den Anden Opera.
Links:
www.henrikolafsson.dk

Draminsky (f.1959) har siden starten af 1980’erne været aktiv på den internationale scene for eksperimenterende musik, lydkunst og musikdramatik, hvor han har optrådt sammen med europæiske, amerikanske og japanske kunstner som fx Pascal Comelade, Mark Cunningham, Derek Bailey, Ryokusenkai, Itoken, Christine Schøtt, Niels Pihl og Eric Andersen.
Links:
http://multisounds.dk/
Lyt til Blæst&Bue på:
https://soundcloud.com/blaestogbue
eller
http://multisounds.dk/blaestogbue/

 

Fredag d. 2. februar kl. 17.00: Emigranten

I anledning af udgivelsen “Emigranten” fortæller Leena Orvokki Luttinen Ørnkow om sin opvækst i Danmark og Finland under den russisk-finske krig.

”Det er en af de historier fra krigstiden om næsten er glemt. Men under vinterkrigen i 1939-1940 og fortsættelseskrigen i 1941-1944 blev omkring 75.000 finske børn evakueret til de skandinaviske lande.

Der kom cirka 4.000 af de såkaldte finnebørn til Danmark, hvor de blev fordelt hos plejefamilier over hele landet.

Et af disse finnebørn var Leena Orvokki Luttinen Ørnkow, som nu har skrevet bogen »Emigranten« om sin opvækst i Næstved, og sine valg gennem livet.”

citat SN.dk

Gratis adgang.

Bogen koster 150 kr. Udgivet på Forlaget Anglomania 2017.

 

Lørdag d. 3. februar kl. 16.00: Jazz-impro ved Claus Bøje, Peter Friis Nielsen og  tredjemand.

Torsdag d. 15. februar kl. 20.00: Filmklub

Ræven og pindsvinet boghandel præsenterer Blodets trone af Akira Kurosawa som februars film.

”I visse kredse er William Shakespeares nok mest kendte skuespil aldrig blevet kaldt ved sit sande navn. Det omtales oftest blot som ”Det skotske stykke”. Skuespillet hedder Macbeth, men det vil klassiske Shakespeare-skuespillere ikke kalde det. De mener nemlig, at navnet og spillet er forbandet. Selv i vor dage hersker den overtro stadig. Det bringer uheld at sige navnet i en teatersal, og derfor gør man det ikke.

Hvad Akira Kurosawa kaldte Shakespeares skuespil, vides ikke. Men sikkert var det i hvert fald, at han var vild med det. Den store japanske instruktør elskede William Shakespeares blodige fortællinger. Instruktørens sidste storfilm Ran, som han lavede i 1985, er således Kurosaws fortolkning af Shakespeares Kong Lear. Men allerede næsten 30 år forinden havde han på overdådig vis tacklet filmatiseringen af det forbandede stykke om Macbeth.

Blodets trone stammer fra Akira Kurosawas mest produktive periode, hvor film som Rashomon, De syv samuraier, Den skjulte fæstning og Ikiru gjorde japaneren til en af verdens mest markante filminstruktører. Blodets trone er, som Macbeth, en dyster og tragisk historie om mord, anger og galskab, og det er en film, der er gennemsyret af Kurosawas storslåede visioner for visuel historiefortælling, drama og mennesker på kanten.

Der er en grund til, at man 400 år efter Shakespeares død stadig læser, filmatiserer og opfører Macbeth. Det er en af de bedste og mest bevægende historier, der nogensinde er nedskrevet af mennesket. Det er en historie, der fortjener at blive filmatiseret af kun de største, og Kurosawa var netop den største. Mere end værdig til at løfte opgaven.

Macbeth kaldes Det skotske stykke af de overtroiske, fordi historien foregår i Skotland. Det lykkedes uden de mindste problemer for Kurosawa at flytte historien til den anden ende af verden, og det gør den blot endnu mere dramatisk. Takket være de vilde rustninger og unikke bygninger i middelalderens Japan kommer den klassiske historie til at virke eksotisk, men alligevel velkendt og i sit rette element. Blodets trone er en fornøjelse for alle, der holder af film om skarpe sværd, stejlende heste og soldater i rustninger. En smuk og episk historiefilm.

Men det er i den grad også en film om menneskeligt fordærv og forfald. Om en god mand, der begår en utilgivelig handling og straffes af alle, ikke mindst sig selv. Det er den ultimative fortælling om grådighed og magtgerrighed, om det fristende i at stræbe efter tronen, det farlige ved at vinde og det opslidende ved at beholde den. Det er på alle parametre en storfilm, man ikke bør snyde sig for.”

citat ” Jesper Rehmeier” Rehmeiers moviebox”

Gratis adgang – meld dig blot ind i Ræven og pindsvinets filmklub som er gratis og reserver billetter på adambrones@gmail.com eller tlf. 31326333

/**
**/